Baggrund
Idékatalog
Handlingsplan
Styregruppe
medlemmer
møder
Sekretariat
Udvalg
økonomi og jura
basisdata, nytænkning
basisdata, projekter
ejendomsdataudvalget
ejendomsdannelse,
nytænkning
Projekter
igangværende
afsluttede
Høringer
igangværende
afsluttede
Nyhedsarkiv
Kontakt
Søg
Links
Den Digitale Taskforce har netop udgivet et nyhedsbrev indeholdende
udtalelser fra KL og IT- og Telestyrelsen:
Geodata - Rygraden i effektiv digital forvaltning
Af Bettina Carina Larsen (Projekt Digital Forvaltning)
Tæt fællesoffentligt samarbejde er nødvendigt, hvis borgere,
virksomheder og forvaltningerne skal have nemmere adgang til fælles,
harmoniserede, standardiserede data om for eksempel adresser,
matrikelnumre, veje m.m., (geodata). Servicefællesskabet for Geodata
har medvirket til at skabe grundlaget for effektiv digital forvaltning.
Geodata er data eller informationer, der kan stedfæstes. Geodata
spiller en central rolle i mange myndigheders hverdag. Ifølge Eva Born
Rasmussen, Kontorchef i IT-og Telestyrelsen, er geodata "rygraden i
effektiv digital forvaltning" og en vigtig del af de fælles-offentlige
data. Derfor er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
(VTU) med i Servicefællesskabet for Geodata, repræsenteret ved IT-og
Telestyrelsen.
Om Geodata
Når vi i Danmark snakker om geodata menes der data om 'et sted',
forstået som en polygon, fx et areal som der udbetales EU støtte til
(en såkaldt 'mark/blok'), et jordstykke som der kan bygges på ('en
matrikel') eller et område som reguleres af fx en kommuneplan. Der
kan også være geodata relateret til de 'objekter' som er på stedet,
fx en havn, en sø, en bygning.
Geodata kan opfattes som 'nøgler' i sagsbehandlingen, der giver
adgang til eksisterende registre og sager. Derfor spiller geodata en
central rolle i mange myndigheders opgavevaretagelse, og det er
vigtigt, at geodata kan tilgås nemt og integreres sømløst i en lang
række at myndighedernes fagsystemer.
Ét fælles kort giver besparelser
I dag udarbejder og vedligeholder både kommunerne og staten hver deres
type kort over Danmark. Vedligeholdelsen af landsdækkende kort er meget
dyrt. Derfor har Servicefællesskabet igangsat projektet FOTdanmark.
Ifølge Sofie Astrid Jensen, der repræsenterer KL i sekretariatet for
Servicefællesskabet er målet "at få lavet et fælles geografisk grundlag
for både kommunernes og statens administration. Vi skal have ensartede,
landsdækkende kort, der opfylder begge parters behov".
Ét fælles kort gør det nødvendigt med kun én definition på sø, hus, vej
m.m. på tværs af den offentlige forvaltning. Deraf kommer navnet
'fælles objekt typer' (FOT). "Målet er at et geodata objekt som fx en
sø i Danmark kun har én definition, dvs at de egenskabsdata, der er
knyttet til søen beskrives ens af alle - og at der er en entydig
sammenhæng mellem mellem hvordan en sø fremtræder på kortet og den måde
den beskrives på i registrene. Det er med andre ord nødvendigt at
standardisere data", forklarer Eva Born Rasmussen.
I forlængelse af FOTdanmark projektet er et af de fremtidige mål, at
det fælles kort skal kunne 'tale' sammen med registre. Fra et luftfoto
vil man i fremtiden kunne zoome ind på et hus, en matrikel, en vej og
lignende, og her vil man med ét klik kunne komme direkte videre til for
eksempel BBR-registret eller andre relevante registre. Denne mulighed
vil således give hurtig og nem adgang til oplysninger for et geografisk
område, og vil, forklarer Eva Born Rasmussen "åbne op for nye,
innovative muligheder i forvaltningen".
Fællesoffentligt samarbejde nødvendigt
Få at nå ambitionen om ét fælles kort, der er integreret med registre,
er det nødvendigt med samarbejde på tværs af den offentlige sektor. Det
gælder især udviklingen af standarder. FOTdanmark projektet udvikler
standardiserede datadefinitioner, og her har både de fællesoffentlige
parter og relevante private interessenter været inddraget.
Servicefællesskabets arbejde med datastandarder omhandler også hvilke
typer udvekslingsformer, der skal anvendes. Det er besluttet at anvende
OIOXML og GML. Derudover har Servicefællesskabet skabt overblik over de
geodata, det er hensigtsmæssigt at standardisere ved hjælp af en model
for infrastrukturen af geodata i forvaltningen.
Eva Born Rasmussen påpeger nødvendigheden af det fællesoffentlige
samarbejde. "Det fællesoffentlige samarbejde omkring geodata er
nødvendigt for at kunne udarbejde fælles datastandarder, da mange
forskellige sektorer berøres af geodata. Der skal skabes en
tværoffentlig tilslutning til standarderne". Standardiseringsarbejdet
med geodata vil ifølge Eva Born Rasmussen få stor betydning fremover:
"Med standardiseringen af geodata i samspil med de udviklede
kerneskemaer har man lagt et fundament for standardisering af de
fælles-offentlige data - nu har vi infrastrukturen, som vi kan bygge
videre på".
"Man skal dog huske, at den vigtigste udfordring for Digital
Forvaltning i dag er governance, dvs styringen af aftaler og
organiseringen af samarbejdet. Servicefællesskabet har vist vejen for
et succesfuldt samarbejde om at skabe en fælles forståelse af de
forretningsmæssige behov og de tekniske udfordringer, samt sikret at
rammerne for samarbejdet er på plads. Det var ikke situationen for bare
fem år siden. Ejerskab til og prisfastsættelse af data, finansiering af
løsningerne og rettighedsproblematikker er dog fortsat en barriere for
nem brug af data og helt konkrete udfordringer i Digital Forvaltning,
også for Servicefællesskabet for Geodata", siger Eva Born Rasmussen
Store besparelser og effektiviseringsgevinster
Når ét fælles kort er en realitet vil der være tale om en stort
effektiviseringsgevinst både for kommunerne og staten. En formentlig
endnu større effektiviseringsgevinst ligger i ideen om "løbende
sagsorienteret ajourføring", som opnås ved integreringen af kort og
registre, der opdateres automatisk, påpeger Sofie Astrid Jensen. Derved
undgås dobbeltregistreringer, da data kun registreres og ajourføres ved
kilden én gang for alle og derefter stilles til rådighed for
forvaltningerne via de nye luftkort.
Arbejdet med geodata skaber også større sikkerhed. Eva Born Rasmussen
forklarer: "I tilfælde af katastrofer eller terror skal man hurtigt
kunne skabe overblik over et område. Her er det vigtigt, at man kan få
adgang til opdaterede standardiserede kort og data. Det nytter jo ikke
noget, hvis vi sender ambulancerne til det forkerte sted og måske
ligefrem skal hente et gammelt Krak kort frem for at orientere sig i et
område uden klar vej- og husnummer-visning".
På EU-plan arbejdes der også med geodata. Ved årsskiftet forventes et
EU-rammedirektiv at træde i kraft, som skal give større harmonisering
af geodata i medlemslandene. INSPIRE (Infrastructure for Spatial
Innovations in Europe) hedder projektet, der skal give blandt andet
borgere, organisationer og forvaltninger adgang til geodata på tværs af
EU. "Hvis der sker en miljøkatastrofe i en flod i Polen, er det
visionen, at man internationalt har så tilpas standardiserede data, at
de nationale varslingssystemer kan udveksle de nødvendige data på tværs
af landegrænser og aktivere de andre landes beredskab".
Med Servicefællesskabets arbejde er Danmark allerede godt på vej til at
opfylde INSPIRE kravene: "I Danmark er vi faktisk allerede i harmoni
med grundtankerne fra INSPIRE på miljøområdet", forklarer Eva Born
Rasmussen.
Servicefællesskabet for Geodata
Servicefællesskabet for Geodata blev etableret i 2002 for at
koordinere og samordne forskellige typer geodata.
Servicefællesskabet er et fællesoffentligt samarbejde mellem Kort-
og Matrikelstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Erhvervs- og
Byggestyrelsen, Direktoratet for FødevareErhverv, Vejdirektoratet og
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Målet med
servicefællesskabet er at skabe fælles digitale løsninger, der
understøtter effektiv digital forvaltning.
Metadata:
Geodata i EU:
Arbejdspapirer
kun adgang
med password
Miljøministeriet
| Kommunernes Landsforening | Amtsrådsforeningen |
Transport- og Energiministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
|
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling |
Fødevareministeriet | Kort- og Matrikelstyrelsen