Historisk kort over Aalborg - fra Planforsyningen.dk

Ortofoto kort over Aalborg - fra Planforsyningen.dkMatrikelkort fra Aalborg - fra Planforsyningen.dk

 

English 
introduction

Forside
Baggrund
Idékatalog
Handlingsplan
Styregruppe
medlemmer
møder
Sekretariat
Udvalg
økonomi og jura
basisdata, nytænkning
basisdata, projekter
ejendomsdataudvalget
ejendomsdannelse, 
nytænkning

Projekter
igangværende
afsluttede
Høringer
igangværende
afsluttede
Nyhedsarkiv
Kontakt
Søg
Links

 

Nyhed

Tirsdag 7. marts 2006 blev FOT specifikation version 3 godkendt af styregruppen i FOTdanmark.

Lidt historie omkring fastlæggelse af en samlet fælles specifikation.

I foråret 2005 bad styregruppen for Servicefællesskabet for Geodata herunder projekt FOT Danmark arbejdsgruppen til fastlæggelse af FOT-specifikationen om at arbejde videre med etablering af en samlet fælles specifikation for de tekniske og topografiske objekttyper i forlængelse af FOT specifikation version 2, som blev godkendt i foråret 2005. Hermed var grundlaget skabt for etablering af en samlet standardiseret landkortlægning.

Arbejdsgruppen blev bedt om at løse følgende hovedaktiviteter:

  • Specificering af nye objekttypedefinitioner
  • Justering af nuværende FOT objekttypedefinitioner
  • Justering af datamodel og metadatamodel for FOT
  • Specificering af registrerings- og opdateringsregler
  • Udarbejdelse af ortofotospecifikation
  • Justering af struktur og layout på FOT specifikationen


Alle de beskrevne hovedaktiviteter er gennemført, der er dog forsat behov for en yderligere specificering af regler og metoder for ajourføring af referenceobjekttyperne. Ligeledes vil der være behov for en yderligere specificering af regler og retningslinier for kvalitetssikring af data herunder håndtering af metadata ved en ajourføring.

Processen med fastlæggelse af FOT-specifikationen version 3
Arbejdet med FOT specifikationen har tidsmæssigt strukket sig over 4 faser fra april 2005 til februar 2006.

Fase 1: Fastlæggelse af aktivitets- og tidsplan herunder bemanding af ad hoc grupperne indenfor emnerne NATUR, TEKNIK, ORTOFOTO, TRAFIK, HYDRO, BYGNINGER, DATAMODEL og METADATA.

Fase 2 og 3: Fastlæggelse af nye FOT objekttyper for områderne TEKNIK og NATUR. Oplæg til ortofotospecifikation blev udarbejdet i samarbejde med geoforum. Ligeledes blev der arbejdet med nyt layout for FOT specifikationen i samarbejde med Tegnestuen A/S.

Fase 4: Justeringer til nuværende FOT objekttyper indenfor områderne BYGNINGER, TRAFIK og HYDRO. Udarbejdelse af ny, revideret udgave af FOT data- og metadatamodel.

Fase 5: Gennemførelse af en høring på FOT specifikation version 3 i perioden 4. november frem til 5. december 2005 med efterfølgende behandling af indkomne høringssvar. Forslag til justeret FOT specifikation version 3 offentliggjort 20. februar med efterfølgende workshop for høringsparterne 28. februar 2006.  

Resultatet af høringen samt workshop
Arbejdsgruppen har løst opgaverne vedrørende gennemførelse og efterfølgende behandling af høringen. Der foreligger nu en specifikation, som understøtter etablering af en fælles standardiseret kortlægning.

Behandling af høringssvarene:

Høringen medførte indarbejdelse af en række ændringer i specifikationen. Dog var det ikke alle ønskerne i høringssvarene, der kunne imødekommes og ligeledes var der høringssvar, som først vil blive indarbejdet i en næste version af specifikationen.

Følgende hovedområder har været til behandling i særlige nedsatte grupper, hvor repræsentanter fra henholdsvis myndigheder og forvaltninger har deltaget: 

·        Definition af referencedata i FOT:
-         Naturtyperne i FOT
-         FOT relationer til BBR, administration af bygning i BBR

·        Definition af sektorspecifikke data i FOT (inkl. digitale grundplaner for vejsektoren)

Herudover har der været høringssvar omkring ortofoto, som har været til behandling. Der er nu defineret en områdeafgrænsning for ortofoto (Ortopolygon), som tager udgangspunkt i de etablerede områdepolygoner. Dog med den udvidelse, at afgrænsning af ortopolygonen altid vil følge blokgrænserne i den danske kortbladsinddeling.

Øvrige høringssvar har været detailrettelser til de enkelte objektdefinitioner, disse har været behandlet i basisgruppen. Høringssvarene vedrørende etablering af digital højdemodel for FOT har ikke været behandlet i gruppen.

Gennemførelse af workshop for høringsparter:

Den tilrettede specifikation blev fremlagt for høringsparterne på en workshop. Fremlæggelsen gav ikke anledning til ændring af den tilrettede specifikation ud over nogle præciseringer. Der var dog blandt ledningsejerne nogle ønsker til dataleverancemuligheder. Det ligger imidlertid ikke inde for specifikationens område, at fastlægge sådanne ønsker til dataleverance. Krav til dataleverance vil blive varetaget af FOTdanmarks arbejdsgruppe vedrørende udvikling af FOT basissystem.

På workshoppen blev der også efterspurgt en fastlæggelse af økonomi og forretningsmodel – emner som ikke varetages af specifikationen, men af FOTdanmark arbejdsgruppe vedrørende forretningsmodel, organisering og økonomi.

Vigtige datoer 

17. marts: Offentliggørelse af endelig, godkendt FOT specifikation version 3.

24. marts: Offentliggørelse af underarbejdsgruppens afrapportering.

6. april: Styregruppemøde i FOT DK – Godkendelse af indstilling vedrørende det videre arbejde med FOT  specifikation herunder fremtidig organisering.

 

Metadata:
Logo for geodata-info - Link til geodata-info.dk
Geodata i EU:
Logo for Inspire danmark - link til oplysninger om geodata i EU

Arbejdspapirer
kun adgang
med password

 

Miljøministeriet | Kommunernes Landsforening | Amtsrådsforeningen | Transport- og Energiministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet | Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling | Fødevareministeriet | Kort- og Matrikelstyrelsen